|
”TRYKKOGER” Lars Nørgård i Galleri Profilen
Galleriet markerer det nye samarbejde med Lars Nørgård, med denne store separatudstilling ”TRYKKOGER” i Århus Festuge 2010. Årets festugeudstilling ”TRYKKOGER” bliver en udfoldning af hele Lars’s visuelle vokabularium. Udstillingen består af 25 nye malerier, udvalgte tegninger og til udstillingen præsenteres også den ny skulptur ”Kærlighed i for store sko”. Vi har også til udstillingen lavet en bog AUTOCLAVE med tekst af Peter Michael Hornung, redaktør på Politiken, til udstillingen. Det er en udstilling vi sammen med Lars Nørgård glæder os til at præsentere. Lars Nørgård er tilstede i galleriet på ferniseringen og i dagene op til åbningen.
Fernisering fredag d. 27. august kl. 16-18 Udstillingsperiode 28. august – 8. Oktober.
Lars Nørgård (LN) arbejdede i 1977-80 i et fotorealistisk sprog. Ved studiet i USA 1980-81, blev dette maleri dog hurtigt udskiftet med et abstrakt ekspressivt udtryk, især inspireret af maleren Willem De Kooning. Paletten var nu “amerikaniseret”, i stærke, lysende farver. Tilbage i Danmark stiftede LN bekendtskab med Erik A. Frandsen, medstifter af den eksperimenterende kunstskole “Værkstedet Værst”. LN blev en del af dette kunstnerfællesskab, og udviklede på et par år et figurativt sprog, et allegorisk maleri, med medlemmerne af Værkstedet Værst, som modeller i scenerierne. Efter 1986 arbejdede LN skiftevis i et abstrakt-ekspressivt udtryk, nu med brug af mere nordiske, tunge farvetoner, samt et stramt tegneserieagtigt, figurativt sprog. I 1998 stoppede LN denne penduleren, og samlede trådene til det maleri, der idag er kendetegnende for kunstneren: en sammensmeltning af figur og rum, et billede blottet for færdige forklaringer og egentlige fix-punkter, et energisk udtryk med både abstrakte og surreelle elementer. De sureelle elementer hentes fra de mange, helt forenklede stregtegninger, Lars Nørgård's sideløbende produktion.
ARoS Aarhus Kunstmuseum, Århus Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg Helsingør Bymuseum, Helsingør Horsens Kunstmuseum, Horsens Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst, København Kunstindustrimuseet, København Kunstmuseet Trapholt, Kolding Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg Rooseum, Malmø, Sverige Skive Kunstmuseum, Skive Statens Museum for Kunst, København Sønderjyllands Kunstmuseum, Tønder Vejle Kunstmuseum, Vejle Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø |